Gaudeamus Igitur

Click here: => lefoldisu.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6Mzc6IkVuc29tIG9nIG3DuHJrIG9nIHNuZXZlciBlciB2b3IgYm9saWciO30=


Vibeke Flach: Forår i æteren Før det anes her i stuen. Far, jeg kan ikke få hul på kokosnöden. Har vi da vinger?

Det ärvda vikingssinne till supen trår igen och helans trogna minne i halvan går igen. Og den var aldrig ret student, som ej til granskerfryd har kendt og ej som værnepligtig tjent i Spydgudindens legioner. Martin Koch: Ett kärleksbrev Vid den gatan, i det huset.

Det danske Fredsakademi

Sangene knytter sig tæt til det romantiske billede af studenterlivet, og de fordeler sig i tre hovedgrupper: sange fra de offi cielle akademiske kantater, studentersange og drikkeviser. Især de sidste er mere universelle og strækker sig i tilblivelse såvel som i udførelse over mange år. Udvalget præsenterer nogle af de fi neste satser inden for hver genre og samtidig et repertoire, der hører til korets mest populære sange. Universitetssange Musikken indgik som et fast led i de offi cielle akademiske fester. Den var med til at gøre ritualet højtideligt og pompøst, og kantaternes tekster understregede, at man nu befandt sig i en særlig videnskabelig verden. Den Hellige Flamme 2 er således det himmelske lys, som ørnen på Universitetsbygningen i København skuer, videnskabens symbol. Koret med denne titel er samtidig afslutningen på kantaten til rektorskiftet, som C. Weyse komponerede sammen med kantaten til Reformationsfesten på Universitetet i Det var Johan Ludvig Heiberg, der skrev teksten, og det lykkedes på få dage komponisten at færdiggøre værket, så det kunne opføres den 31. Kantaten blev da også brugt helt frem til Koret Hellige Flamme er stadig en levende del af dansk studentertradition og en af de kompositioner, der har stået længst på repertoiret. Det er et uundværligt indslag ved immatrikulation og årsfest på Københavns Universitet såvel som ved fl ere fakulteters årsafslutninger. Som Løv paa Linde 3 stammer fra Carl Nielsen og Niels Møllers kantate til Københavns Universitets årsfest i I 1906 havde Universitetet besluttet, at man nu kun skulle have én årlig festlighed, årsfesten, og dertil krævedes en ny kantate. To år efter var kantaten klar og kunne uropføres under ledelse af Sangforeningens dirigent, Salomon Levysohn, og den holdt sig på repertoiret med enkelte omarbejdelser indtil I koret gik den ofte under titlen Tarmslyngskantaten på grund af den lidt kringlede tekst, men især satsen Som Løv paa Linde blev ved fl ere lejligheder opført som selvstændigt kor. Hans Hartvig Seedorff har skrevet teksten til koret Tanker skal tændes 5 , der også har musik af Carl Nielsen. Det blev komponeret som en del af kantaten til Polyteknisk Læreanstalts 100 års jubilæum i august 1929, som foregik i Forum med transmission i Statsradiofonien. Her sang Studenter-Sangforeningen til toner fra Den Kongelige Livgardes orkester, men i 1931 blev akkompagnementet til kantaten omarbejdet for klaver og strygeorkester. I koret Tanker skal tændes præsenteres de store idealer, hvor et sejrende spor vidner om den evige stræben. Studentersange Den omfattende samling af studentersange giver et bredt, men noget idealiseret billede af studenterlivet i midten af tallet. Det er dog hyggeligt en gang imellem at drømme sig tilbage til denne opfattelse, der kædes sammen med nogle af de muntreste mandskorsatser. Duetterne blev både i Sverige og Danmark nærmest indbegrebet af det romantiske billede af studenterlivet og kunne ofte høres ved interne arrangementer, men meget sjældent på koncerter. En udsættelse for kor som denne hører til undtagelserne. Svenskerne kunne også levere en royal komponist af studentersange. Sangen Sjungom studentens lyckliga dag Studentsång 4 er skrevet i 1851 af den svenske prins Gustaf, der foruden adskillige korsange til studiekammeraterne også komponerede solosange og klaverstykker. Teksten skyldes forfatteren Herman Sätherberg, og sangen er skrevet til studenterkoret i Uppsala. Det er i dag en af de mest kendte svenske studentersange, der udtrykker den glade og lystige opfattelse af de unge mennesker, der herskede omkring I Danmark kom sangen først på repertoiret i 1862, men måtte vente til årtierne efter 1880 med en længere række opførelser. Danskerne bød dog også selv på muntre indblik i det romantiske studenterliv, og 1854 var året, hvor både J. Gade og Peter Heise leverede en særlig studentersang til sangforeningens repertoire. Af dem blev Hartmanns Vi er et lystigt Folkefærd Studentersang 7 , med tekst af vennen Chr. Richardt, dog langt den mest populære. Den blev første gang sunget ved et karneval i Casino-teatret i 1854 og fi gurerede derefter utallige gange på koncertprogrammerne, ikke mindst på turneer. Den blev også brugt som melodi til mange lejlighedssange og er nok korets mest typiske studentersang. Det er også Chr. Richardt, der har skrevet teksten til Hvor herligt er et Aftenlag Studereliv 8 formodentlig i sin periode som dirigent i foreningen. Det kan være forfatteren selv, der har inspireret den norske komponist Edvard Grieg til at sætte et af sine digte i musik, sandsynligvis i Grieg opholdt sig i begyndelsen af 1860erne ofte i København, men sangen kom dog først på korets repertoire i 1866 og fi k kun denne ene opførelse. Sangen blev ikke trykt i samtiden, men Grieg tilegnede den til Studenter-Sangforeningen i det manuskript, han forærede koret. Blandt de mest populære studenterdigtere må man fremhæve Jens Chr. Hostrup, og han tegner sig da også for tre af studentersangene alle til allerede kendte melodier. I boede Hostrup på kollegiet Regensen, og det er nok her, han har forfattet Nu for de danske Studenter 9. I denne drikkevise kan tyske, franske og svenske studenter bare komme an med deres klage over danskerne, som imidlertid har et godt drikkelag at tilbagevise alle klagerne med. Ja, det er den kendte Der var en skikkelig bondemand, som er en tysk folkemelodi, hvor teksten kan spores tilbage til 1500-tallet. Sin største succes fi k Hostrup med komedien Genboerne, der havde premiere den 20. Stykket slutter med sangen Paa Tankens Slot bor Studenten glad 10 , der netop skildrer mødet og til slut foreningen mellem disse genboer. I komedien bliver sangen derfor sunget af næsten alle de medvirkede, hver med nogle 4 5 få linjer. Melodien er den norske folkevise Aa kjøre Vatten, som gennem det meste af århundredet var en særdeles brugt melodi til lejlighedssange. Hostrups succes blev to år efter fulgt op af komedien En Spurv i Tranedans. Her beretter hele åbningsscenen om studenter på skovtur, og de optrædende diverterer med fi re mandskorsange, der blev uhyre populære i kraft af deres nye tekster. Her var glødende indlæg for tidens skandinavisme, men også en beskrivelse af det mere refl ekterede studenterliv i Ensom og mørk og snæver er vor Bolig 12. Melodien hertil stammer oprindelig fra den tidligere nævnte Reformationskantate af Weyse fra 1839 koret Hil dem, som kæmped , som Hostrup sikkert har været med til at synge ved højtiden på universitetet. Drikkeviser Når studenter mødes i festligt lag, må der drikkevarer på bordet og viser til at skylle dem ned med. Tag med en tur rundt i de forskellige våde varer, man har kunnet byde på i forskellige perioder. Først går vi ombord i en lifl ig fl aske rødvin til tekster af den svenske digterskjald Carl Michael Bellman. I hans vers spiller alkohol en fremtrædende rolle. Hans to samlinger Fredmans Epistlar fra 1790 og Fredmans Sånger fra året efter har givet rig inspiration til studenterrepertoiret, på svensk i korsatser, og med nyskrevne danske tekster i det enstemmige repertoire. Vila vid denna källa! Bort allt vad oro gör 16 stammer imidlertid fra en af hans andre samlinger, Bacchi Tempel 1783 , hvis titel med vingudens navn henviser til indholdet af sangen med ædle druer fra Malaga, suppleret med dejlig rhinskvin. Denne sang er først noget senere blevet indlemmet i sangforeningens repertoire. Det er også den dejlige vin fra de sydligere himmelstrøg, der hyldes i J. Hartmanns festlige drikkevise Vort Dagværk er til Ende Reisen til Vinlandene 15 , som han komponerede i januar Teksten skildrer det muntre lag efter en lang arbejdsdag, og den var forfattet af Henrik Hertz allerede i 1833 med en række ekstra vers, der netop beskriver de sydeuropæiske vinlande. Ved decemberkoncerten i 1851 kom satsen på korets repertoire, men først ved genoptagelsen i 1878 blev den for alvor populær og optrådte derefter ved et utal af koncerter som et fl ot glansnummer. Sangen er ofte en fl ot og fejende indledning til korets fester. Når man skal skåle for damerne foregår det også i vin. En af kendteste viser i den sammenhæng, En Skaal for den Mø Sir Toby Bumper s Skaal 18 , stammer oprindelig fra Det Kongelige Teater, hvor C. Weyse var blevet bedt om at skrive musik til N. Dorphs nyoversættelse af visen fra den engelske komedie Bagtalelsens Skole. Den blev først opført på teatret efter Weyses død, nemlig i 1846 og i januar året efter udkom sangen med akkompagnement af tidens modeinstrumenter klaver eller guitar. Den blev også hyppigt brugt som melodi til lejlighedssange, men sjældent i korsammenhæng bortset fra omkvædet. Så kommer turen til punchen. Mange gilder i Studenterforeningen blev indledt med sangen Nu er det stille 19 , hvor det 5 6 gælder om først at nå til bunds i den store punchebowle og gå på perlefi skeri i den lifl ige drik. Teksten er Jens Chr. Hostrup mester for, sandsynligvis mens han boede på Regensen , og melodien stammer fra komponisten, sangeren og storcharmøren Edouard DuPuys syngespil Ungdom og Galskab 1806. Sangen optrådte sjældent i koncertsammenhæng, men kunne ikke undværes ved de uformelle fester. Man kan jo også fi ske efter perler i champagne, og det gør forfatteren Knud Vallø, som i midten af 1800-tallet skrev Kom Brødre, lad os tømme Drikkevise 17 til den fi nske studentersangs store komponist, Fr. Pacius melodi fra I teksten skænker forfatteren hellere end gerne de unge piger til andre, hvis han kan få sin Veuve Cliquôt champagnen Den Gule Enke. Visen blev især populær i intern sammenhæng, selv om den også blev sunget ved nogle få koncerter efter førsteopførelsen i De stærkere varer blev dog også dyrket og her spiller snapsen en særlig rolle. Ritualerne med at synge i forbindelse med indtagelsen af denne klare drik er kommet fra Sverige. Helan går 20 er nok den mest kendte svenske snapsesang, selvom dens oprindelse fortoner sig i det uvisse. Den kan dokumenteres i brug omkring midten af 1800-tallet, men er kendt før den tid, og den nævnes i sammenhæng med studenter i Sverige i Den anden snaps drikker man efter at have sunget Hur länge skall på borden Halvan 21 , som er det mest kendte eksempel på, hvordan de svenske studenter forsynede ældre, nationale sange med nye, parodiske tekster til en drikkevise. Melodien er komponeret i 1848 af Gunnar Wennerberg til teksten Hur länge skall i Norden en hyldest til skandinavismen, men allerede i 1850erne blev der skrevet en ny tekst til sangen. I 1880 fi k den så sin endelige form som snapsevise af den senere litteraturprofessor i Uppsala Carl Nyblom, og med studenterne blev den udbredt over hele Sverige. Skulle man føle sig fristet til endnu en snaps, må man først foredrage visen Ren helan slunkit ner Tersen 22. Den er af nyere dato og har både melodi og tekst af den fi nske komponist og dirigent Nils-Eric Fougstedt, der bl. Den var oplagt for danskerne at tage med hjem. Og så er der endelig komponisten og studentersangeren Knud Vad Thomsens charmerende Ren som en Jomfru Aquaviten 23 til tekst af Hans Hartvig Seedorff fra hans digtsamling Mod fremmede Stjerner. Denne korte fyndige sats kan synges uanset hvilket nummer snapsen har. Sangen, der blev uropført i januar 1960, er den yngste på drikkeviserepertoiret, men den har ved sin popularitet bredt sig til studenterkor i hele Norden. Forbavsende nok er det ikke kun skandinaver, der drikker. Viser til dette formål fi ndes i rigt mål også i det øvrige Europa, og de hylder for det meste den gode og opkvikkende vin. Fra Tyskland kommer Ein König ist der Wein Das Königslied 24 af komponisten Adolf Eduard Marschner med tekst 6 7 af Franz von Kobell. Det er vinen, der er kongen i denne korte, lystige drikkevise med et meget velunderbygget musikalsk klimaks til slut. England er repræsenteret med den walisiske forfatter John Dyers fi nt turnerede tekst Here s a health to the king Down among the dead men 25 til en gammel engelsk folkemelodi. De døde mænd er de tomme fl asker på gulvet, og de, der ikke vil drikke for kongen, freden, rigdom, kvinderne og kærligheden kan blive liggende dernede. Det skildrer musikken på en forbilledlig måde, og sangen ender på en meget dyb tone. Øvrige sange Til den sidste gruppe hører et par uundværlige og meget populære sange af højst forskellig art. Da Vaartoner løde fra Lærkernes Bryst Rejsesang 11 har traditioner langt tilbage i dansk studentersang. Melodien blev skrevet af Fr. Kuhlau som en del af hans samling af 6 sange for fi re mandsstemmer, op. På dette tidspunkt blev sangene med deres tyske tekster betragtet som et raffi neret kvartetrepertoire blandt studenterne. Det forhindrede dog ikke, at netop Rejsesang blev utroligt populær gennem hele 1800-tallet, og den er med i stort set alle udgaver af Studenter- Sangforeningens sangbøger. I forbindelse med en udfl ugt til Møn i 1846 forsynede Jens Chr. Hostrup den med en dansk tekst om trækfuglelængslen, og den har også efterfølgende lagt melodi til en række lejlighedssange. Hur skönt det är i skogen få De muntra musikanterna 13 er en lystig studentersang, som især er blevet dyrket i Finland og Sverige. Den er skrevet af August Ferd. Riccius i midten af 1800-tallet, men kom først på de danske studenters repertoire i maj Senere dukkede den op på mere uformelle programmer og ved koncerter i provinsen, men den er nok blevet anvendt en del ved interne fester. Svenskerne tog sangen med ved optrædener ude i Europa og USA, og den gav hen mod 1900 navn til elitekoret Muntra Musikanterna fra Finland, som også besøgte København fl ere gange. Når det er tid at slutte eller blot sende damerne hjem - tager man smukt afsked ved hjælp af sangen Good Night Ladies 26. I korarrangøren og -dirigenten Norman Luboff s indpakning har denne enkle, engelske folkesang fået en meget smuk og spændende præsentation. Således fi k koret afsluttet en festlig samling af studenter- og drikkeviser på værdig vis. Anne Ørbæk Jensen 7 8 1. Gaudeamus igitur Gaudeamus igitur juvenes dum sumus! Vivat academia, vivant professores! Vivat membrum quodlibet, vivant membra quaelibet! Semper sint in fl ore! Vivant omnes virgines, faciles, formosae! Vivant et mulieres, tenerae, amabiles, bonae laboriosae! Vivat et respublica et qui illam regit! Vivat nostra civitas, maecenatum caritas, quae nos hic protegit! Pereat tristitia, pereant osores! Pereat diabolus, quivis antiburschius atque irrisores! Hellige flamme Hellige fl amme, styrk i din glans alle, som kæmpe for musernes krans! Kundskab, din stamme blomstrende stå, evig, mens tiderne vekslende gå! Kundskab, kundskab, evig din stamme blomstrende stå Som løv på linde Som løv på linde der hastigt svinde for høstens vinde, er mandens kår; men stormen kalder, når løvet falder, den næste alder, livets fornyer den unge vår. Kom frem at fare med øjne klare, du unge skare, bring vår i hus; faklerne brænder, lad se, I sender fra hånd til hænder, luende høje de lyse blus. Hvor rig og fager en arv I tager: al verdens ager i rum og tid! Det længst forsvundne, det forudvundne, det end ej fundne, fremad, og vind det med vid og fl id! Når sandheds stjerne I følger gerne, mod kyster fjerne I styrer trøst! Farten vil bære sin løn og ære, når ret I lære forskerens lykke og videns lyst. Studentsång Sjungom studentens lyckliga dag, låtom oss fröjdas i ungdomens vår! Än klappar hjärtat med friska slag, och den ljusnande framtid är vår. Inga stormar än i vårt sinne bo, ty hoppet alltid är vår vän, och vi dess löften tro, när vi knyta förbund i den lund, där de härliga lagrarna gro. Tanker skal tændes Tanker skal tændes og skride luftsyn som fædrene så: Bro - akvadukt - pyramide! Smuldret er hånden og læben, drømmen blev dækket af jord, men om den evige stræben vidner et sejrende spor. Kaldte vi rummet: det tomme, bundløst var gavernes kar! Rig er den dag, der skal komme, vendt imod dagen, der var. Dette er grublerens nåde, rakt ham af stjernernes skål: rummet er gåde bag gåde, mørke bag lysende mål. Ind i det mulm skal vi vandre, ført af vort brændende kald. Giv os at lyse for andre, følges end fl ugten af fald. Skovenes billede står tegnet dybt i forgængelsens støv. Men for hvert blad, som er segnet, 9 bruser det levende løv. En månskensnatt på Slottsbacken Herre min Gud, vad den månen lyser, se, vilken glans utöver land och stad! Himlen er klar och var stjärna myser vänligt emot oss ner och vinkar glad. Där fl ammer Sirius, där Orion, där plaskar Svanen i eterns bad. Högt opp i slottet varenda ruta blixtrar, som vore den en ädelsten! Tänk dig vid tornet en prins med luta, fl addrande lockar och charmanta ben! Och i et fönster Cecilia Wasa, bländande skön uti månens sken. Var fi nns en punkt uti Sveriges rike där man om natten har så lycklig lott? Hellre jag sofver i Stadens dike än uppå bolstrarna i kungens slott. Nu ska vi knackka oss in hos Lamby: Porter så här dags är det ej gott? Studentersang Vi er et lystigt folkefærd fra alle verdens kanter, vort rige er så noget nær et bjerg af folianter; men ungdom gav os indfødsret, hvor lykken slår sin vinge, og hvor druen vokser tæt, der samles vi på tinge. En verden, spændt i snørebånd, os passer ikke ganske; der får man ingen vennehånd, men kun en vennehandske; der dyrker man en poesi, som skæres på maskine; kærnen mangler indeni, og hakkelsen er det fi ne. Men vi har tro på solens glans, når blot vi ser lidt skygge, og vi tør trøstig binde krans, før vi kan huset bygge. Om verden var et hav af gråd, sang vi dog glade sange: Håbet er en lille båd, men den kan rumme mange! Studereliv Hvor herligt er et aftenlag med viddets blus og sangens toner! Men herligst når en dygtig dag et fl ittigt forskerværk det kroner. Og den var aldrig ret student, som ej til granskerfryd har kendt og ej som værnepligtig tjent i Spydgudindens legioner. Det er en fryd, i fredet skjul de gamle guder end at dyrke, og lære af Athenes fugl den gode kunst: at se i mørke, og spørge ret af hjertens lyst og fange svar af fortids røst, og lade stemmen i vort bryst vor stille dommergerning styrke. Men hugged du i sprogets ur for ordets ægte malm at vinde, og var den mægtige natur din tavse higens elskerinde, og var på fortids sagn du klog, og gransked du i Bøgers Bog: De mange veje mødes dog for samme sandheds tempeltinde. Ja der, i tusind søjlers krans står altret med de hvide fl ammer. Som fi k af julestjernen glans og præster blandt alverdens stammer og ved fra kundskabstræets gren og slægters kraft på offersten, der vil vi hente hver og een en gnist til lampen i vort kammer. Nu for de danske studenter Nu for de danske studenter vi vil synge lystigt i kor. Der er dog ingen så god som de på denne syndige jord. Se her er vort argument: Ved glasset hver dadel vi jage tilbage, hvor den kom fra, og drikke da en skål for den danske student! For tysken ikke vi grundig er, men hvad er det for en snak? Vi gransked med fl id efter ånden her og fandt den i punch og tobak. Men kommer han her med sit Was? Vi svarer: wir leben und weben und trinken und klinken, ja, hurra, hurra! Was sagst du, mein Bruder, zu das? Når fransken dadler vor gravitet og 9 10 le plaisir et l honneur et la comçi, comça votre obeissant serviteur. Hvis, svenske bror, du i sinde fi k at kalde os treven og mut, når tit med vrøvl og med politik vi spildte det glade minut, så kom, hvor glassene står! Thi här har os kruset förtjuset, og livet oss tyckes da oändligt bra, här supa de danska: gutår! Men vi har argumenteret nok, og mer end dadlen var værd: En så fortræffelig broderfl ok, den vokser ikke på trær. Ja her er vort argument: Ved glasset hver klage vi jage tilbage, hvor den kom fra, og drikke da en skål for den danske student! På tankens slot På tankens slot bor studenten glad og lever højt som man kan vide; han søber nektar af ideens fad og blæser så ad det solide; men som hans genboer i verden står den fl ok der rundt i livets mølle går med sav og høvl, med gods og vrøvl, med lænket fod og stækket vinge. Dog stundom ud fra sit skjul han fl yr og ser på genboernes fagter; men da er han er gefærlig fyr, man ej med næverne ham magter; og om man end er nok så snild og 10 kæk; går dog studenten med profi tten væk; stor er hans magt, han står i pagt med højere autoriteter. Men når så udsigt til en pigelil i genbovindvet er ham givet, så slår ideen ikke længer til, så styrter han sig ud i livet. Men når så pigen siger ja dertil, og når så fatter, ja og mutter vil, så har han jo bygt sig en bro, der knytter livet til ideen. Rejsesang Da vårtoner løde fra lærkernes bryst og vakte det døde til liv og til lyst, da sad som i fængsel vort higende mod, da svulmed af længsel vort vikingeblod. Ej kakkelovnskrogen os hued som før, da lukked vi bogen, den blev os for tør; da sejlet vi hejste i knagende rå, og lystig vi rejste ad bølgerne blå. Som trækfugle fl agre vi vidt over strand fra hjemmet det magre til glædernes land. Vær frejdig vor håben! Ensom og mørk og snæver Ensom og mørk og snæver er vor bolig: tummel og spræl, glansen derude må studenten rolig sige farvel. Lokkende toner ind til os sig trænge, verden er lys og kvinden er så smuk; men vi døren stænge skønt med et suk. Dog i vort kammer fristeren forsvinder hurtigt igen, verden formindskes, pigens røde kinder brat falme hen. Højt over jorden stige vi til kampen, evigheds porte åbnes for vor sans, og vi se ved lampen musernes dans. De muntra musikanterna Hur skönt det är i skogen få i morgonsolens glans marchera, när skogens fåglar höras slå, vi börjar straxt accompagnera. Hör hornets klang, hör hornets klang, når vitt omkring, når vitt omkring; vår väg er strödd med diamanter. Vi äro muntra musikanter, och vår är hela jordens ring, vi äro muntra musikanter, och den är vår, ja, den är vår, ja hela jordens ring. Vår lilla frukost vi framställa: rött vin med pimpinella och en nyss skuten beckasin. Ditt middagsvin Sku vi ur krusen hälla med glättig min. Vila vid denna källa, hör våra valthorns klang, kusin! Himmel, vad denna runden, av friska lövträn sammanbunden, vidgar en plan i lunden med strödda gångar och behag. Ljuvligt där löven susa, i svarta virvlar grå och ljusa träden en skugga krusa inunder skyars fl äkt och drag. Tag, Ulla, tag vid denna måltidsstunden ditt glas som jag. Himmel, vad denna runden bepryds av blommor tusenslag! Nymfen, se var hon kliver, och så beställsam i sin iver, än ägg och än oliver, uppå en rosig tallrik bär. Stundom en sked hon öser, och över bunken gräddan slöser; Floret i barmen pöser, då hon den mandeltårtan skär. En kyckling där, av den hon vingen river, nyss kallnad är. Nymfen se var hon kliver, och svettas i ett kärt besvär. Blåsen I musikanter, vid Eols blåst från berg och branter; sjungen små kärlekspanter, bland gamla mostrars kält och gnag. Klang du och jag! Klang Ullas amaranther, av alla slag! Blåsen I musikanter, och var och en sin kallsup tag. Äntlig i detta gröna, får du mitt sista avsked röna; Ulla! Fredman ser i minuten sig till naturens skuld förbruten, Kloto ren av syrtuten avklippt en knapp vid Karons bud. Att Fröjas ätt belöna med Backi skrud. Äntlig i detta gröna stod Ulla sista gången brud. Rejsen til vinlandene Vort dagværk er til ende. Som fri og muntre svende vi samles om vort bord; forfriske sindet atter med tale, skæmt og latter, og synge højt i kor: Hallo,hallo,hallo! På arbejd følger ro. Langt over dunkle vande mod syden ligger lande; på bjerget ranker gro. O, den der havde vinger! Derhen, derhen os bringer! Der er det godt at bo! Der er det godt at bo! Har vi da vinger? Nej, vinger har vi ikke, men vi har lyst at drikke, og vinger har vor lyst! Med den vi fare vide! Med den mod sønderlide vi kapre vinens høst. Derhen hvor ranker gro! Bort allt vad oro gör Bort allt vad oro gör, bort allt vad hjärtat kväljer. Bäst att man väljer bland dessa buteljer sin maglikør. Granne, gör du just som jag gör! Vet, denna oljan ger humör. Vad det var läckert! Bort allt vad oro gör! Allt är ju stoft och aska. Låt oss bli raska och tömma vår fl aska 11 12 bland bröderna! Granne, gör du just som jag gör! Vet, denna oljan ger humör. Vad det var mäktigt! Drikkevise Kom brødre, lad os tømme for alle lyse drømme ved glasset her en skål! En hytte og en pige, en dronning og et rige, der har I drømmens mål, der har I drømmens mål, drømmens mål. En borg med gyldne tinder, med gamle, rustne minder, af dem kan hundred fås, af dem kan hundred fås. Nej hist, hvor druen blinker, mit længselsslot mig vinker, skænk mig Château la Rose, skænk mig Château la Rose, la Rose. De piger, unge, fagre, som lokkende omfl agre lig sommerfugle små, lig sommerfugle små; dem vil jeg eder skænke, for jeg vil ha en enke, den hulde Veuve Cliquôt, den hulde Veuve Cliquôt, Cliquôt Sir Toby Bumper s skål En skål for den mø i blufærdige vår! Skål for den gamle matrone! Skål for den glut, som gud Amor forstår! Skål for den ærbare kone! Tag dit glas, min ven, tag dit glas, min ven, drik din piges skål, hver munter svend! Se, hun smiler til det fulde bæger hen; se, hun smiler til det fulde bæger hen! Skål pigen med kindernes blomstrende par! Skål den som ikke fl orerer! Den som af øjne to smægtende har! Den som med ét kokketterer! Skål den, hvis hud er som læder! Konen skal leve, som sukker: Ak ve! Pigen som kender kun glæder! Mig er det ligegodt, vin lad os få: Skål for dem alle tilsammen! Nu er det stille Nu er det stille, han har os forladt, solen, den gamle urostifter, og i den tavse kølige nat vil vi skride til svare bedrifter. Borgeren snorker alt, men vi vi gå på perlefi skeri. For os på bordet se vi et hav. Bølgerne vildt mod kysten skummer. Men i den dybe, skrækkende grav mangen kostelig perle det rummer. Bølgen her har lånt af dem sit gyldenskær. Bredden er stejl, det går vel ej så nemt, frejdig vi dog på fangsten drage: Kækhed og håb og lystighed og skæmt, det er perler, man ikke tør vrage. Halsen er tør og lysten stærk, det glider nok, det store værk. Nu skal vi til bunds! Glasset det er vor dykkerklokke, dermed vi synker i den dybe punch, hvor de funklende perler os lokke. Efter dem - rask! Helan Helan går, sjung hoppfalla-lalla lalla-la-la! Helan går, sjung hoppfalla lalla lej! Och den som inte helan tar, han inte heller halvan får. Sjung hoppfalla lalla lej! Halvan Hur länge skall på borden den lilla halvan stå? Skall snart ej höres orden: Nu halvan går, låt gå. Det ärvda vikingssinne till supen trår igen och helans trogna minne i halvan går igen. Tersen Ren helan slunkit ner och halvan tagen är, men magen vil ha mer, ej släckt er dess begär. Till tersen nu den trår, till tersen nu den trår. Så drickom, drickom, skål gutår! Aquaviten Ren som en jomfru og stærk som en bejler, hed som det hjerte, der hamrer mod dit, kølig som kilden der vårhimlen spejler: Sådan, min ven, er en dansk akvavit! Das Königslied Ein König ist der Wein ein König ist der Wein! Mit Segen reich beladen ist er von Gottes Gnaden, und mancher Purpur sein. Ein König ist der Wein! Ein König ist der Wein, ein König ist der Wein! Mit einem Rebenbande umschlingt er alle Lande, beherrscht sie gross und klein! Ein König ist der Wein! Down among the dead men Here s a health to the King, and a lasting peace, to faction an end, to wealth increase. Come, let us drink it while we have breath, for there s no drinking after Death. And he that will this health deny, down among the dead men down among the dead men let him lie. Let charming beauty s health go round, in whom celestial joys are found, and may confusion still pursue the senseless womanhating crew. And they that woman s health deny, down among the dead men down among the dead men let him lie. In smiling Bacchus joys I ll roll, deny no pleasures to my soul: let Bacchus health round briskly move, for Bacchus is the friend of Love. And he that would this health deny, down among the dead men down among the dead men let him lie. May love and wine their rites maintain, and their united pleasures reign! While Bacchus treasure crowns the board, we ll sing the joy that both afford. And they that wo nt with us comply, down among the dead men down among the dead men let him lie. Good Night Ladies Good night ladies we re going to leave you now. Merrily we roll along on the deep blue sea. Farewell ladies we re going to leave you now. Merrily we roll along on the deep blue sea. Den direkte inspiration til stiftelsen var de nordiske studentermøder i 1830 erne, hvor de københavnske studenter hørte hvad Lunds Studentsångförening - som var dannet i kunne præstere. Studenter-Sangforeningen er Danmarks ældste mandskor og Danmarks ældste amatørkor. Det aktive kor tæller omkring 60 sangere og dirigeres af Jørgen Fuglebæk, siden 1992 korets chefdirigent. Korets vicedirigent og sanginstruktør er sangpædagog Jon Hollesen. Fra begyndelsen har korets repertoire bestået af forårssange, serenader, drikkeviser og fædrelandssange. Studenter- Sangforeningen refl ekterede ligesom andre studenterkor i Skandinavien de politiske og nationale strømninger i midten af det 19. En ikke ubetydelig del af dansk kultur- og musikliv var med til at give Studenter- Sangforeningen en central placering, bl. Hartmann, Peter Heise, Christian Winther, Jens Chr. Hostrup, Carl Ploug og Chr. Richardt, som alle var medlemmer af koret. Indsatsen for at udvikle og udbygge mandskorlitteraturen er fortsat op til vor egen tid. Under den tyske besættelse af Danmark tog Studenter-Sangforeningen kontakt til en række danske komponister og stod siden for uropførelsen af adskillige nye danske kompositioner. Senest har komponisten Svend Hvidtfelt-Nielsen på Studenter-Sangforeningens initiativ sat musik til to digte af HKH Prinsgemalen, hvoraf det ene - Lacrymae mundi - blev uropført i forbindelse med Prinsgemalens 75 års fødselsdag. Koret takker Dansk Kapelmesterforening og Preben Johan Michelsens Fond for velvillig økonomisk støtte til indspilningen af denne CD. Yderligere informationer om Studenter-Sangforeningen og de øvrige CD er koret har indspillet kan fi ndes på hjemmesiden Jørgen Fuglebæk Jørgen Fuglebæk f:1953 tiltrådte den 1. I 1982 modtog han Sveriges Orkesterforeningers Rigsforbunds Kapelmesterdiplom og i 2002 Poul og Sylvia Schierbecks Legat. I 1981 debuterede han i Tivoli med Sjællands Symfoniorkester og har siden haft engagementer med svenske og danske orkestre og musikkorps samt med Radiokoret og Radiokammerkoret. Han har turneret med kor og orkestre over det meste af Europa. I perioden var han dirigent for Birkerød Musik-dramatiske Forening, og foruden stillingen som chefdirigent for Studenter-Sangforeningen er han dirigent for det jyske underholdningsorkester Lauseniana. Han er en efterspurgt instruktør ved musikstævner og kurser i direktion og underviser i korledelse ved Aarhus Universitet samt orkesterledelse ved Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Nu ska vi knackka oss in hos Lamby: Porter så här dags är det ej gott? Dam: Kærlighed er en løjerlig gråspurv Kære lille Knasper. Mogens Dam: Han kommer og banker Nu må jeg vist skynde mig Kvarten Nu skal den lille fjerdemand Halvan Nu skall den lilla halvan få gå. Knud Pheiffer efter Fred Rauch: Lille mor Mine første skridt i verden. Axel Andreasen: I den lille have i Pilealle I en have med huse små og lave. Det er også den dejlige vin fra de sydligere himmelstrøg, der hyldes i J. Tove Ditlevsen: De evige tre Der er to mænd i verden.